Disse dyr styrer flot deres rigtig mange ben. Et tusindben, der fik talt sine ben, havde 732! Skolopendre har et par ben på hvert led, tusindben har to.
Tusindben er langsomme dyr, der mest lever af levende og døde planter på fugtige steder.
Skolopenderen er et rovdyr og bevæger sig rask omkring, når den ikke lige sidder og pudser sine smarte følehorn! Den æder orm og insektlarver, som den dræber med sine giftkroge.